I russisk medieovervågning er valget af ord vigtigt

Du finder sjældent omtaler af krigen i Ukraine i russiske medier, hvis du bruger søgeordet ”krig” (война). Grunden til dette er, at kun ti toneangivende russiske medier har været modige nok til at bruge ordet ”krig”.

Lørdag den 26. februar sendte The Federal Service for Supervision of Communication, Information Technology og massemedier, også kaldet Roskomnadzor, en besked til de ti medier, hvor de påpegede, at medierne publicerede ”inaccurate, socially significant information that does not correspond to reality”. Roskomnadzor truede med at blokere disse medier, hvis de ikke gennemgik deres ordvalg i dækningen af begivenhederne i Ukraine.

De ti berørte medier er:

  • Ekho Moskvy (Эхо Москвы)
  • InoSMI (ИноСМИ)
  • Mediazon (Медиазона)
  • The New Times
  • Dozhd (Дождь)
  • Free Press (Свободная Пресса)
  • Krym.Realii (Крым.Реалии)
  • Novaya Gazeta (Новая газета)
  • Journalist (Журналист)

Ifølge Meduza, et online nyhedsmedie fra Letland, så har Roskomnadzor annonceret bøder på op til flere millioner rubler, hvis ikke de ”ukorrekte” ord blev fjernet. Ifølge Roskomndzor er det kun de officielle russiske kilder, der har pålidelig information om krigen i Ukraine.

 

Så sent som den 28. februar måtte en af de sidste uafhængige online nyhedsmedier i Rusland, Novaya Gazeta, rette sig efter Kremls officielle ordvalg og beskrive begivenhederne i Ukraine som en ”speciel militær operation” i stedet for krig. Som det kan ses på billedet nedenfor, så siger Roskomnadzor, at alle medier skal tale/skrive om en ”speciel militær operation” og fjerne de steder, hvor ordet krig er brugt.

 

statement fra russiske myndigheder

 

Den 1. marts valgte det officielle Rusland at lukke for Ekho Moskvas radioudsendelser og Dozhds tv-udsendelser, så de ikke kan ses og lyttes til af den russiske befolkning.

 

Når du planlægger og opsætter medieovervågning, er det vigtigt, at du har de rigtige søgeord, så du får mest muligt ud af din medieovervågning. 

 

Baggrund

Forfatteren af denne artikel, Ville Rantala, har aktivt fulgt russisk politik siden 2014 og har studeret på Moscow State Institute of International Relations under det russiske udenrigsministerium. Han har blandt andet studeret russisk mediepolitik.

.