x

Det nordiske medielandskab

De nordiske medier er kendetegnet ved at være stærke og uafhængige, hvilket stiller høje krav til det indhold, der skabes i kommunikationsafdelingerne. Robert Söderling, adm. dir. hos Retriever, fortæller om det nordiske medielandskab.

Samtlige nordiske lande har tradition for stærke, uafhængige medier og kritisk journalistik. Medieforbruget er højt, hvilket indebærer, at indbyggerne i Norden har en høj grad af almendannelse.

 

Robert-Söderling-300Robert Söderling, CEO Retriever Group.


“En anden fællesnævner for de nordiske lande er, at vi læser ekstremt mange aviser. Beregnet ud fra oplag pr. indbygger ligger Japan helt i top globalt set, og derefter ligger Norge som nummer to og Finland som nummer tre, mens Sverige lander på en fjerdeplads. Der er større forskelle mellem mediehusene end mellem de enkelte lande,” siger Robert Söderling, som har arbejdet med de nordiske mediehuse siden 2005.

 

Slaget om gratisaviserne

 

“Når det gælder gratisaviser, kan vi dog se visse forskelle. I Sverige og Danmark blev de en stor succes, i hvert fald i forhold til antal læsere, og de toppede i 2006-2007. Efter en periode med hård konkurrence, og hvad man vel nærmest kan kalde for en “gratisaviskrig”, fulgte en periode med lukninger og sammenlægninger. I Finland var der ikke helt den samme hype, selvom både Metro og Sanoma udgav gratisaviser, som også endte med at blive slået sammen. I Norge fandt gratisavisen derimod aldrig fodfæste, hvilket førte til, at Norge slet ikke oplevede gratisavisernes storhed og fald, som de øvrige markeder blev ramt af.  Det bør dog nævnes, at dette ikke gælder husstandsomdelte gratisaviser, hvor situationen har været en anden,” fortsætter Robert.

 

“Vores tradition for kritisk, uafhængig journalistik gør, at vi stiller høje krav til det indhold, som skabes af kommunikationsafdelingerne. Ikke mindst i dag, hvor debatten om “fake news” fylder så meget,” mener Robert Söderling:

“Hvis du vil have dit budskab til at slå igennem, skal du helt enkelt have en god forståelse for, hvordan journalistik fungerer. For os, der følger med i og analyserer medierne, betyder det, at vi i langt højere grad end i andre lande kan stole på det, som medierne rapporterer. Vi behøver ikke at bruge lige så lang tid på at granske indholdets sandhedsværdi og kan i stedet bruge mere krudt på selve analysen.”

 

Stærk digital omstilling

 

Det er ikke nogen hemmelighed, at forbrugernes nye medievaner og nye konkurrenter såsom Facebook og Google er udfordrende for mediebranchen – det gælder også for de nordiske mediehuse.

“Mange kæmper med faldende indtægter og digitale udfordringer. Langt de fleste mediehuse tjener dog penge i dag og har været dygtige til at skære ned på omkostningerne, selvom det i mange tilfælde har fået triste konsekvenser for journalistikken,” siger Robert Söderling.

 

“Faktum er, at samtlige nordiske lande ligger langt fremme i den digitale omstilling, selvom der ikke er nogen færdig køreplan for, hvordan man gør. Norge udmærker sig ved at have stærke mediekoncerner såsom Schibsted, der har formået at skabe bæredygtige forretningsmodeller. Det kræver kapital at konkurrere med giganter som Facebook og Google og klare omstillingen.”

 

Fremtiden er personlige nyheder

Robert Söderling ser tre tydelige spor, når han skal spå om, hvordan medielandskabet vil udvikle sig i de kommende år:

“For det første står vi uden tvivl over for et paradigmeskift mellem massekommunikation og den individuelle, personligt tilpassede kommunikation, som Facebook blev startskuddet til. Digitale løsninger, som gør det muligt for kunderne at nøjes med at få information om det, de er interesserede i. Her kæmper mediehusene for at finde brugbare forretningsmodeller. Ud fra et samfundsperspektiv er det naturligvis en trist og risikabel udvikling, hvis de såkaldte “filterbobler” bliver fuldstændig dominerende.”

 

Det andet spor, som Robert Söderling er sikker på, at vi kommer til at se mere til, er databoomet.

“Databoomet vil fortsætte. Alt handler om data, og samtlige mediehuse arbejder i dag med at indsamle information. Det svære bliver at drage de rigtige konklusioner og skabe fornuftige analyser på baggrund af informationerne.”

 

Endelig mener Robert, at det vil blive mere og mere vanskeligt at gennemskue, hvem der står bag de budskaber, vi udsættes for.

 

“Kildekritik vil blive mere og mere kompliceret, mener han. Retriever og andre lignende medieanalytikere vil spille en utroligt vigtig rolle i denne sammenhæng. Det er vores ansvar at give vores kunder et mediebillede, der stemmer overens med sandheden.”

 

About Robert Söderling
Arbejde: Adm. dir. for Retriever.
Baggrund: Robert begyndte at arbejde med Retriever fra ejersiden allerede i år 2000. Dengang var Retriever en rent svensk virksomhed, som omsatte for omkring en million kroner og havde seks ansatte. Retriever var et af de absolut første firmaer, som overvågede nyheder på internettet. I 2002 arbejdede Robert med fusionen af Retriever og den norske virksomhed Nordiske Nyheter og derefter aktivt med salget af Retriever til norske Schibsted. I 2003, lige inden Retriever blev solgt til Schibsted, blev Robert ansat hos Retriever og blev to år senere, 34 år gammel, administrerende direktør for virksomheden. Siden 2005 har Retriever etableret sig i Danmark og Finland og er vokset fra 28 medarbejdere og en omsætning på cirka 40 millioner svenske kroner til mere end 170 medarbejdere og en omsætning på cirka 325 millioner.
Tænker lige nu på: ”At barnet i maven, som skulle komme til maj, viste sig at være tvillinger. Så nu bliver der mest talt om barnevogne og minibusser derhjemme.”