Typiske spørgsmål til din medieovervågningsløsning

Retrievers kundesupport modtager vidt forskellige spørgsmål, men nogle går igen. Vi har samlet de fire spørgsmål, vi oftest hører.

Jeg kan ikke finde den rapport, som jeg netop har lavet. Hvor er den henne?

Vi modtager ofte helt lavpraktiske spørgsmål, og netop dette spørgsmål går ofte igen. Vores rapporter bliver ikke downloadet til din computer, men i stedet lander de i et pop-up-vindue. Derfor er det vigtigt, at du har tilladt pop-up-vinduer at åbne.

 

Hvorfor har jeg ikke modtaget en bestemt omtale?

Det sker, at vores kunder oplever, at de ikke modtager en bestemt omtale, som de havde regnet med. Det kan der være flere årsager til, og vi hjælper altid gerne med at undersøge sagen:

Dubletter: Det er ikke altid, at omtalen faktisk ikke er hentet ind, men den kan have lagt sig som en såkaldt dublet under en lignende omtale. Som udgangspunkt rubricerer vi omtaler som værende dubletter, hvis der er mere end 80 procents lighed, og så lægger de sig sammen under en hovedomtale. Hovedomtalen vil være den omtale, som først er modtaget i vores system. Dermed kan en omtale ligge under en anden med en helt anden overskrift i både mailleverancen og i jeres portal. I portalen kan I altid vælge dubletter. Se her hvordan: 
Hvis I vil have tilrettet for dubletter i jeres mail, kan I altid kontakte jeres kontaktperson eller supporten.

Ingen overvågning af kilden: En anden årsag til en manglende omtale kan være, at det ikke er en kilde, som vi overvåger. Vi kan have vurderet, at kilden kun har rene annoncer eller på anden måde ikke er et redaktionelt medie. Det kan også være, at der er tale om et relativt nyt medie, og så hører vi altid gerne om det. 

 

Betalingsmur: Nogle gange fanger vi ikke en omtale grundet kildens betalingsmur. Flere medier tillader ikke, at medieovervågning hverken viser eller indekserer i den del af en omtale, der er bag betalingsmur. I så fald har vi ikke mulighed for søge efter jeres søgeord i de dele af omtalen, der ikke er offentligt tilgængelige.

 

Søgeord: Endelig sker det, at de opsatte søgeord ikke fanger en omtale. Ofte søger vi ikke helt frit på alle søgeord, da vi i processen med at sætte jeres løsninger op har registreret, at det vil give irrelevant indhold. Derfor søger vi ofte efter eksempelvis et søgeord som klima i forbindelse med andre ord. Vi kan også have lavet udelukkelser. Det kan være, at det ikke er relevant at modtage omtaler af ansattes runde fødselsdage, og vi udelukker gerne navnestof. Hvis en omtale er blevet frasorteret på grund af dette, finder vi i samarbejde med jer ud af at ændre dette fremadrettet.

 

Kan jeg få tilføjet/fjernet en modtager af den daglige overvågning/mailleverance?

I kan have fået en ny kollega, en kan være gået på pension, eller måske har en af jer fået nye arbejdsområder, så overvågningsmailen ikke længere er relevant. Det kan også være, at I vil have ændret leveringstidspunktet, eller I har andre ønsker til ændringer.

Faktisk kan overvågningsmailen tilrettes til den enkelte modtager, hvis I har forskellige ønsker, eller ikke alle har brug for overvågning af de samme områder. Selvom vi rigtig gerne hjælper jer, har I faktisk selv mulighed for at tilpasse, men også at tilføje og fjerne mailleverancer. Hvis du har en editoradgang, kan du selv gøre alt dette med vores selfservice, som der er en guide til her:

 

Hvad søger vi egentlig efter?

Det er en løbende proces at få tilpasset søgeord, og vi sparrer altid med kunderne for at sikre dem relevant indhold. Det kan være, at det er lang tid siden, at søgningerne er lavet, eller måske er der kommet en ny presseansvarlig, der er interesseret i at overvåge nogle andre ting. Det kan også være, at jeres dagsorden skifter med jævne mellemrum, eller at I har forskellige kampagner. Ligegyldigt hvad, kan det være fornuftigt indimellem at se på jeres søgninger for at sikre, at I ikke søger på ting, der ikke længere er relevante. Hvis I mener, at det er tid til at se på jeres søgeord, skal I endelig tage kontakt til os.

 

Vil du teste vores medieovervågning?

Kontakt os for en uforpligtende test

Kontakt os