Retrievers kundesupport – kundeservice og søgeordseksperter i én pakke

I kundesupporten er vi både den daglige hjælp, når systemerne driller, eller I har spørgsmål til jeres medieovervågning, men det er også os, der skriver jeres søgninger og sætter jeres løsninger op.

I Retrievers kundesupport tager vi os først og fremmest af jeres henvendelser. I kan komme i kontakt med os på flere platforme, da det er os, der tager telefonen, når I ringer til vores hovednummer 3699 0586. Har I en personlig kontaktperson, kan I også ringe direkte til denne. Det er også os, der svarer, når I sender mails til supportdanmark@retriever.dk, og hvis I sender en chat via platformen. Vi er tilgængelige mellem klokken 8 og 16, og vi svarer som regel inden for to timer.

 

Men vi er også meget mere end en stemme i telefonen. Det er nemlig også os, der skræddersyr jeres platform, når I starter hos Retriever.

Vi finder frem til de rette søgninger - oftest i samarbejde med jer. Vi undersøger, om en søgning henter irrelevant indhold ind og retter til, så I får den bedste løsning, ligesom vi sætter platformen op, så I får lige præcis de profiler, der giver mening for jer.


Derfor er det også os, der hjælper jer, hvis en profil skal ændres, hvis I har brug for at få sat en midlertidig søgning op, eller I vil have et helt nyt setup.

 

Når I skal lære jeres platform og Retrievers medieovervågning at kende, er det også ofte os, der hjælper jer i gang. Vi står blandt andet bag de små tourguider, der er i portalen, når I logger ind første gang eller benytter et værktøj for første gang.


Vi afholder også det månedlige webinar, hvor vi gennemgår portalen for nye kunder eller nyansatte hos eksisterende kunder. Her kan I få en fornemmelse af platformens muligheder - for eksempel hvordan I downloader en rapport med en oversigt over den seneste måneds omtaler, hvordan I sorterer, så I kun ser printartikler, eller hvordan I sletter artikler. Desuden har I mulighed for at stille os spørgsmål, hvis I er i tvivl om noget.


Det er også os i kundesupporten, I kan tage fat i, når I så alligevel ikke kan huske, hvordan man downloader en rapport eller for eksempel har brug for hjælp til at finde en konkret omtale.


Hvis I som kunder kommer i tvivl om noget, er det også altid muligt at lede efter svar i vores Knowledge Base.

 

Her har vi skrevet artikler ud fra de typiske udfordringer for vores kunder, og her er adgang også uden for vores normale åbningstider.

 

 

Vil prøve vores medieovervågning?

Kontakt os for en test

Kontakt os