x

Retriever søger Account Manager til New Bizz-rolle

I Retriever er vi stolte af at være Nordens største udbyder af medieovervågning, medieanalyse og virksomhedsinformation. Vi er alle drevet af at forstå vores kunders virksomhed og den verden, der omgiver dem.

 

Hvem søger vi?

Først og fremmest søger vi dig med stort drive og salgspersonlighed. Du har bred interesse inden for digitale, redaktionelle og sociale medier og ser, hvilke muligheder, de har for virksomheder og organisationer i deres kommunikations- og marketingarbejde.

 

Du skal have et stort drive for at initiere nye relationer og omsætte idé til løsning. Det forventes, at du er socialt intelligent, udadvendt og giver energi til rummet. Du må ikke være bange for at handle, og du skal være typen, som ikke er bange for at vise det og løbe med bolden.

 

Du skal være en teamplayer, der forstår at være en del af et hold, hvor du træder til og hjælper efter nødvendighed.

 

Du skal kunne begå dig på direktionsgangen og hos operationelle kommunikations- og marketingchefer. Du skal kunne arbejde selvstændigt, proaktivt og have lysten til at skabe værdi for virksomhederne og de potentielle nye, større kunder, som er i markedet. 

Vi ser gerne, at du har erfaring inden for områderne salg, kommunikation, medier, PR, media intelligence, SaaS-platform-salg eller lignende og gerne med minimum to års salgserfaring.

 

Hvad kan du forvente dig af stillingen?

Som Account Manager hos Retriever får du til ansvar at udvikle langsigtede samarbejder med nye, potentielle kunder igennem dit arbejde med prospekts. Som Account Manager vil du blive en del af det overordnede salgsteam med base på Store Kongensgade i hjertet af København. Igennem relationer og dit store drive er dit hovedfokus etableringen af nye kunder til Retrievers portefølje.

 

Du kommer til at arbejde med en tydelig KPI: Du skal nå dit salgsbudget! Før, under og efter salgsprocessen kommer du ofte til at arbejde tæt sammen med Customer Relations, produkteksperter, analytikere og det øvrige salgsteam. I en salgsproces er du som udgangspunkt lead, og disse eksperter bistår dig i processen mod at lave den bedste løsning for kunden.

 

Som udgangspunkt arbejder du ud fra kontoret på Store Kongensgade. Der kan dog forekomme rejseaktivitet til vores øvrige kontorer i Norge, Sverige og Finland i forbindelse med strategiske interne møder og/eller kundebaserede møder. Du refererer til salgschefen i Danmark.

 

Kvalifikationer

  • Gerne to års erfaring fra tidligere B2B-salgsjobs
  • Du er resultatorienteret
  • Du er ambitiøs
  • Du er en teamplayer
  • Du arbejder selvstændigt og er ikke bange for at træffe handlekraftige beslutninger
  • Du er flydende på dansk både i tale og på skrift
  • Du er god til engelsk både i skrift og tale

 

Hvad tilbyder vi ellers?

  • En salgsrolle med frihed under ansvar. Frihed til at tilrettelægge din egen hverdag indenfor klare rammer
  • Vi arbejder hybridt – 3 dage fra kontoret i Indre København, 2 dage fra hjemmekontor. Vi understøtter et sundt arbejdsmiljø – også på hjemmearbejdspladsen
  • Nyindrettet og moderne arbejdsplads i gamle autentiske lokaler
  • Økologisk og vegetarisk frokostordning
  • Byens bedste kollegaer – et helt hold af A-spillere
  • Masser af aktiviteter – i arbejdstiden og udenfor arbejdstiden. Vi elsker at være sammen!
  • Computer, telefon, internet og alt andet, der kræves, når man arbejder hybridt og på farten
  • Konkurrencedygtig kompensationsordning baseret på performance
  • Privat sundhedssikring
  • Løbende uddannelsesprogram ved ekstern salgscoach

Hvem er Retriever?

Retriever er Nordens førende medieovervågnings- og medieanalysebureau. Vi leverer digital medieovervågning til vores kunder 24/7 ved hjælp af den nyeste teknologi. Vores kunder tæller nogle af landets største virksomheder og organisationer, internationale virksomheder, små- og mellemstore virksomheder og organisationer – og alle andre, der er optaget af, hvordan deres omdømme er. Vi sidder 25 knalddygtige mennesker i København, og vi er en del af en større Nordisk koncern med flere end 250 kollegaer. Vi er blandt andre ejet af medievirksomhederne Bonnier og Schibsted.

 

Ansøgning, CV og spørgsmål 

Send din ansøgning til os snarest muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.


Du er velkommen til at kontakte Alan Malligsen på 2855 2577, såfremt du har spørgsmål til stillingen.


Interesseret? Send straks din motiverede ansøgning og et CV direkte til alan.malligsen@retriever.dk